Søgeoptimering – Arkitema Architects

eNavigate har fungeret som sparringspartner for Arkitema Architects i forbindelse med udarbejdelsen af søgeoptimerings-strategi og implementering.

SEO for anerkendt arkitektvirksomhed

I Danmark er Arkitema en kendt arkitektvirksomhed, men virksomheden er mindre kendt i Sverige og Norge. Arkitema ønsker at skabe mere synlighed og kendskab på disse markeder via sine eksisterende digitale kanaler. eNavigate har assisteret Arkitema i at udpege og prioritere søgeoptimeringstiltag, der kan skabe mere synlighed og kontinuerligt tiltrække ny og relevant trafik til Arkitemas website. I første omgang har fokus været on-page SEO.

En del af opgaven bestod også i at gennemgå et allerede udarbejdet oplæg fra en anden leverandør, for at kvalitetssikre leverancen. eNavigate har endvidere bistået Arkitema med at forbedre opsætningen af Google-værktøjer.

eNavigates rådgivning var baseret på analyse af trafikken til Arkitemas website i 2015, for herigennem at danne et grundlag for de efterfølgende anbefalinger til optimeringsfokus og -tiltag.

Om Arkitema Architects:

Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969. De er en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med kontorerne i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.  Arkitema arbejder med flere discipliner inden for arkitekturen – indretning, bygningsarkitektur til byplaner, men har specialiseret sig indenfor: Bolig, Erhverv, Sundhed, Læring og Urban Design. Læs mere om Arkitema Architects

Har du brug for hjælp til en målrettet søgeoptimeringen af dit website eller din webshop? Kontakt eNavigate nu →

Tinne Bering

Tinne Bering rådgiver virksomheder om digital strategi og markedsføring. På eNavigates blog skriver hun faglige blogindlæg om digital markedsføring og trends.