Digital strategi – Laksen Sporting

eNavigate har udviklet en digital marketing strategi for Laksen Sporting. Strategien indeholder konkrete mål for Laksens digitale platforme og kommunikation, samt en handlingsplan for hvordan målene kan opfyldes. Strategien skal være med til at løfte deres digitale tilstedeværelse internationalt.

Digital strategi for producent af eksklusivt jagttøj.

Kravspecifikation for nyt website

For at understøtte brandets værdier, skal der udvikles et nyt website for Laksen Sporting, der kan være med til at kommunikere og understøtte brandet. eNavigate har stået for udarbejdelse af kravspecifikationen for websitet, der udvikles i samarbejde med et andet bureau.

Laksen Sporting har siden 1977 specialiseret sig i at designe og udvikle eksklusivt jagttøj og er i dag på mere end 20 markeder. Både designudtryk og tøjets udsøgte kvalitet bidrager til at tøjet har en lang levetid. Der fremstilles tøj til alle former for jagt i alle tænkelige klimaer, med hensyntagen til jægerens komfort. Laksen Sporting sigter mod at anvende de nyeste materialer og produktions-teknologier. Læs mere om Laksen Sporting

Har du heller ikke fået lavet en digital strategi eller trænger den eksisterende til optimering? Kontakt eNavigate nu!

Rådgivning om digital markedsføringsstrategi for 2people og sparring om implementering.

Rådgivning om digital markedsføringsstrategi – 2people

2people har udviklet en ny cloudbaseret HR-software løsning. Stifterne bag 2people, har indgående erfaring med og stor viden om HR og IT, men manglede kompetencer for at få retning og struktur i deres markedsføring af cloudløsningen. eNavigate har samarbejdet med 2people om at udvikle en digital markedsføringsstrategi og har også hjulpet dem med at udforme en handlingsplan og med selve implementeringen af strategien.

I første del af samarbejdet, udviklede eNavigate et strategioplæg for 2peoples digitale markedsføring. Grundlaget for strategien var en indledende målgruppe-, konkurrent- og kanalanalyse. Med afsæt i den indsigt analysen gav, blev der udarbejdet et strategioplæg. Her blev der angivet konkrete mål for 2peoples digitale markedsføringsstrategi og den overordnede digitale markedsføringsindsats.

Rådgivning om digital markedsføringsstrategi for 2people og sparring om implementering.

Oplægget indeholdt følgende:

  • Mål for den digitale markedsføringsindsats de næste 6 måneder
  • Kommunikationsstrategi og positionering
  • Prioritering af online marketingkanaler og tiltag

Handlingsplan og implementering af strategien

Anden del af samarbejdet fokuserede på at rådgive 2people, så de også lykkedes med at få forvandlet den digitale markedsføringsstrategi til konkret handling – og dermed nå i mål med strategien.

For at få struktur på den digitale markedsføring af 2people har eNavigate hjulpet dem i mål med en handlings- og marketingplan. Planen indeholder ansvarshaver, deadlines samt de enkelte marketingtiltag, kampagner og projekter, der skal søsættes. 2people har brugt planen som et arbejdsværktøj til at få projekter, opgaver og mål realiseret.

Hvad har eNavigates rådgivning betydet for 2people?

eNavigate har undervejs ydet sparring og rådgivning omkring eksekveringen af strategien og opgaverne på handlingsplanen. Konkrete emner der er blevet rådgivet om er søgeordsanalyse, søgeoptimering af website, opsætning af Adwords, Social Medie indhold og optimering samt kampagneindhold mv.

eNavigates rådgivning har bidraget til, at 2people har fået struktur på og redskaber til at kunne nå i mål med digitale markedsføringsprojekter, opgaver og kampagner. Derudover har 2people fået større viden om de digitale markedsføringsdiscipliner og er i gang med at oparbejde digitale markedsføringskompetencer. Målet er, at de på sigt selvstændigt vil kunne håndtere alle opgaver vedrørende deres digitale markedsføring.

Marianne Grubak, administrerende direktør i 2people, fortæller:

Vi havde hentet tilbud ind fra flere andre rådgivere, men valgte i sidste ende Tinne grundet hendes indgående erfaring inden for B2B, og hendes analytiske tilgang til projektet. Tinne har til hvert møde mødt utrolig godt forberedt op, og har taget sig tid til at afsøge informationer omkring branchen. Samarbejdet med Tinne har betydet, at vi nu har fået udarbejdet en konkret handlingsplan som vi forstår. Hun har givet os metoderne, teknikkerne, færdighederne samt den nødvendige viden for, at vi nu har et validt grundlag for at kunne få succes med at implementere og eksekvere vores digitale strategi. Hvis der var mulighed for det, ville vi uden tøven have søgt midler til, at vi ville kunne fortsætte samarbejdet med Tinne.

Om 2people

2people er stiftet af mennesker, der brænder for HR og derfor er deres motto også  ‘Glade, sunde, effektive mennesker og forretning’.  2people tilbyder en enkel cloudløsning til HR og personaleledelse. Cloudløsningen giver dig et overblik over din organisationen, dine teams og dine medarbejdere, samt hjælper dig med at leve op til de nye persondataregler. Du kan læse mere og 2peoples HR-løsning på deres website.

Tilskud til rådgivning fra Væksthus Midtjylland

Væksthus Midtjylland har godkendt samarbejdet og har bevilget fondsmidler til rådgivningsprojektet. Grundet solid erfaring som rådgiver inden for digital markedsføring, blev eNavigate godkendt som rådgiver på opgaven.

Om hjælpen fra Væksthus Midtjylland siger Marianne:

Jeg anbefaler, at man kontakter sit lokale væksthus for at søge midler til en ekstern rådgiver, hvis man gerne vil optimere sin digitale tilstedeværelse. Væksthus Midtjylland har været med til at gøre forløbet nemt og overskueligt. Vi har fået rigtig god service, og ekspeditionstiden har været kort. Vi har med det samme fået feedback på vores ansøgning, og vi har generelt oplevet at få rigtig god hjælp og vejledning.

Både nyoprettede og allerede etablerede virksomheder har mulighed for at søge fondsmidler til rådgivning. Ønsker du at høre mere om forløbet, kan du kontakte dit lokale væksthus.