Skriv indlæg og få mere ud af Google My Business

Google My business har introduceret en ny smart funktion, der giver mulighed for at bruge My Business til mere end blot at synliggøre din virksomheds adresse og dine åbningstider.* Med den nye funktion kan du bl.a. gøre dine kunder opmærksom på events, nyheder og promovere dine kampagner. Bedst af alt så er funktionen, ligesom Google My Business værktøjet i øvrigt, gratis.

Hidtil har det kun været muligt, at få informationer om ens virksomhed frem i et søgeresultat ved at benytte sig af Google Adwords. Mange bruger selvfølgelig de sociale medier til at nå ud til kunderne med information om virksomhedens kampagner, event og nyheder. Det er de velegnet til, men igen er det ikke gratis. De fleste virksomheder har behov for at booste deres opslag og alligevel når de sjældent ud til alle deres følgere og potentielle kunder.

Ny post funktion i Google My Business giver dig mulighed for at poste events, begivenheder og kampagner.

Man kan se den nye funktion som et en mulighed for, at ramme dem der benytter en anden Google søgning til at udforske din virksomhed, men og tilsvarende en mulighed for at supplere og forlænge en specifik kommunikations levetid. Især på Facebook er levetiden for opslag typisk meget kort.

Fordelene ved den nye Google My Business funktion er også at begivenheder, virksomhedsnyheder m.v. ikke altid er relevant Adwords materiale og at du nu kan synliggøre det overfor dine kunder eller potentielle kunder i et søgeresultat, hvor det er mere relevant. For de fleste visninger gælder det nemlig, at brugeren søgte på dit specifikke virksomhedsnavn, fordi de i en eller anden grad har kendskab til din virksomhed i forvejen.

Brugervenlig og gratis Google My Business funktion

Det er nemt at lave et indlæg ved hjælp af den nye Google My Business funktion.

Sådan gør du:

  1. Klik på fanen indlæg
  2. Upload evt. et billede til dit indlæg. Vær opmærksom på at Google muligvis kvalitetstjekker billedet inden det bliver offentliggjort.
  3. Skriv dit indlæg. Du kan bruge 100-300 ord
  4. Vælg om indlægget er en begivenhed.
  5. Tilføj eventuelt en knap, altså et link, så dine kunder handler på dit indlæg.
    Du har følgende muligheder:
    Få flere oplysninger
    Resevér
    Tilmeld dig
    Køb
    Udnyt kampagnetilbud
  6. Du har nu mulighed for at previewe dit indlæg før du offentliggør det ved at klikke på “SE EKSEMPEL”.
  7. Når du er tilfreds med dit indlæg klikker du på “Opret indlæg”.

Sådan, dit indlæg er nu oprettet.

Jeg anbefaler, at du både bruger CTA’er og billeder for at gøre din kommunikation endnu mere effektfuld.

Har du brug for at redigere dine indlæg på Google My Business er det også muligt. Du kan endda løbende følge med i hvor mange visninger og klik indlægget får. Du klikker bare på indlægget så kommer statistikken frem nederst.

Det er bare med at komme i gang. Der er ikke nogen undskyldning, for Google My Business er aldeles brugervenligt. Du kan oprette din virksomhed her og lave dit første indlæg.

 

Med denne lille nyhed ønsker jeg dig en skøn sommer.

…og god arbejdslyst med at bruge den nye funktion i Google My Business, hvis du ligesom jeg allerede er tilbage på kontoret igen.

 

Har du brug for sparring om hvordan du bedst muligt udnytter de nye digitale muligheder og ikke mindst hvordan du prioritere i mellem dem, så kontakt mig.


*Ok, det er sat lidt på spidsen, men sådan bruger de fleste virksomheder My Business. Du har selvfølgelig mulighed for at bruge det til mere end det! Måske kommer det i et andet blogindlæg. Herunder er en lille teaser video.

Digitale marketing trends i 2017

Det er ikke specielt overraskende, at det igen i 2016 er gået stærkt indenfor online marketing. Mange digitale marketing trends i året der er gået, vil fortsætte ind i 2017, men der er også nye trends at spore.

Forbrugernes stigende digitalisering er en væsentlig drivkraft for udviklingen. I 2017 kommer der dog en række nye digitale marketing muligheder og eksisterende værktøjer forbedres. Det vil sætte skub i digitale trends, der tidligere var svære at forfølge.

Nedenstående digitale marketing trends er bestemt ikke en udtømmende liste. Det er blot nogle af de trends, som jeg tror vil blive fremtrædende i 2017. Big Data, Omnichannel og sikkerhed vil f.eks. være tendenser, der også vil forsætte med at være dominerende i 2017.

Mobile First og hurtigere mobilsider

Optimering af den mobile tilstedeværelse bliver endnu vigtigere i 2017. Har du ikke allerede et responsivt og mobilvenligt website, kan du ikke udsætte det længere. Det gælder også selvom din målgruppe måske ikke er de mest mobile. I 2017 vil Google nemlig skifte til mobile first indeksering.Mobile first indeksering og AMP gør optimering af din mobileplatform endnu vigtigere.

For virksomheder der har mindre indhold på deres mobilsite, skal man være opmærksom på at ændringen kan give den konsekvens, at websitet kan miste trafik fra sider, der ikke eksisterer på mobilversionen. Den nemmeste måde at undgå dette, er at have et responsivt website.

Googles indekseringsændring udspringer af, at forbrugerne forsat bruger mere tid på mobilen og det skal du som virksomhed kunne imødekomme. Men selv om ændringer er markant og vi i næsten 20 år har haft desktop som første prioritet, så er kunderejsen fortsat en myriade af forskellige enheder og touch point. Jeg mener derfor, at man skal holde fokus på at lave indhold, der fungerer og ser godt ud på alle skærmstørrelser.

Implementering af Accelerated mobile pages (AMP) vil også være vigtig for en forbedret mobiloplevelse i 2017. Implementeringen vil formodentlig have en positiv indvirkning på antal besøgende fra mobilenheder. Der vil nemlig være et lille AMP logo på søgeresultatsiden, der fortæller brugeren, at her er en side, der loader hurtigt.

Virtual reality og augmented reality

Ovenpå sommerens helt store hit Pokémon GO, ville det være mærkeligt, hvis der ikke sidder nogen derude og tænker, at det må de kunne gøre efter. Måske ikke i samme skala som spillet, og måske mere som et mindre marketing stunt, der kan fange målgruppens og pressens opmærksomhed for en stund.

I 2017 vil vi formentlig se flere og bedre eksempler på hvordan augmented reality kan bruges af kommercielle virksomheder.

Det samme gør sig gældende for virtuel reality (VR), hvor brugeren udelukkende interagerer med virtuelle objekter. Her kan man forestille sig, at virksomheder udvikler egne platforme for at engagere brugerne i deres univers. Det kunne f.eks. være man som en del af lanceringen af den nyeste rutsjebane i en forlystelsespark kunne tage en prøvetur med sine VR-briller på. Mulighederne er mange og bredden af brugere vil stige i takt med at teknologien bliver mere mainstream.

Personaliseret content marketing

Forbrugerens forventning om relevant indhold ser ikke ud til at blive mindre fremover. Samtidig er konkurrencen blevet hårdere, da flere virksomheder er sprunget på content marketing toget.

I 2017 vil vi se flere virksomheder tage en mere strategisk tilgang til content marketing og fokusere på at producere mere personaliseret indhold.

Personaliseret indhold bidrager ikke kun til en bedre brugeroplevelse, men kan, hvis brugt klogt, spores direkte på bundlinje i form af mere omsætning, større basket size og loyale kunder. Det er derfor en trend, flere virksomheder vil forfølge.

Bedre værktøjer til at håndtere personaliseret indhold vil især være med til at hjælpe denne udviklingen på vej. Værktøjerne vil samtidig gøre det nemmere for marketingmedarbejderne at lave personaliseret indhold, der skaber en højere ROI. Databaseret og realtime automatiseret indhold, der analyserer forbrugerens adfærd og interesser og på den baggrund præsenterer relevant indhold til brugeren, er en af de mest lovende teknologier, der kan være med til at tage dit indhold til næste niveau i 2017.

Salg via de sociale medier

De sociale medier er stadig dialog og loyalitetsskabende, men både Facebook, YouTube, Pinterest og Twitter tester købsknapper. Det er simple ehandelsfunktioner, men som både brugere og online marketing medarbejdere får erfaring med at bruge disse, vil de på sigt vinde større indpas. Uvist er det dog, hvornår og hvilke sociale medier, der for alvor vil rulle denne mulighed ud.

Du skal fortsat passe på, at presse køb ned i halsen på dine følgere på de sociale medier. Det handler i højere grad om at give brugerne mulighed for at købe, der hvor de er, og der hvor de inspireres. Pinterest købsknap og Instagram er specielt interessante i denne sammenhæng, fordi platformene i høj grad er inspirationsuniverser.

Get Ready to Buy Stuff Straight Through Instagram

Hvilke digitale marketing trends skal du så prioritere?

Hvilke digitale marketing trends du får størst udbytte af at forfølge i 2017, afhænger af flere faktorer. Det er specielt vigtigt, at du vurderer, hvor din virksomhed er på den digitale marketing rejse. Din målgruppes digitale parathed, og ikke mindst hvad dine konkurrenter gør, er afgørende for, hvor du skal satse.

 

Hvert år kommer der en række forudsigelser for hvad de digitale marketing trends bliver i det kommende år. Der er allerede udgivet et par analyser, der hver især giver deres bud på, hvad de største digitale marketing tendenser for 2017 bliver.

Det vil sjældent være muligt og relevant, at fokusere på alle digitale marketing trends. Du bør dog kende mulighederne, og forfølge de trends, der kan gøre dig konkurrencedygtige i din branche. I 2017 er der dog et par, det ikke kan anbefales at man undlader at hoppe med på. Her tænker jeg især på mobile first og AMP og for nogle virksomheder vil personaliseret indhold være et væsentlig parameter at bruge i kampen om kundernes gunst.

Er strategien at være helt i front i forhold til brugen af digitale marketing trends, kræver det at man satser før konkurrenterne.

Med dette blik på de digitale marketing trends er det hermed tid til at runde af for 2016! Jeg håber, at du har fået masser af stof til eftertanke i løbet af 2016 og har lyst til at følge med på eNavigates blog i det nye år.

 

eNavigate står klar til at hjælpe dig med dine digitale udfordringer i det nye år.
Book allerede et møde nu.

Jeg ønsker dig og din familie en rigtig glædelig jul

og det bedste for det nye år.

3 tips til den gode søgeordsanalyse!

Et optimalt udgangspunkt for enhver søgeoptimering er at vide, hvilke søgeord og termer, der skaber mest konvertérbar trafik til ens website eller webshop. Det kan en god søgeordsanalyse hjælpe dig med.

Opgaven kan synes lige til, idet de fleste kender deres produkter godt. Det virker derfor naturligt at sigte efter at rangere højest på søgemaskinerne på produktnavn eller service. Det kan der såmænd også være god ræson i, men du kan risikere at ramme ved siden af i forhold til hvilke søgeord og -termer din målgruppe bruger. Det er nemlig ikke sikkert, at de ord og termer du bruger internt i din virksomhed, er de ord din målgruppe bruger i sin søgeadfærd. Der er også en risiko for, at du vælger søgeord med meget høj konkurrence og overser ord, hvor både muligheden for en bedre konvertering er tilstede og hvor konkurrencen er langt mindre. Der er derfor god grund til at inddrage flere aspekter i din søgen efter de mest værdifulde søgeord for din virksomhed.

Her for du 3 tips til den gode søgeordsanalyse.

1. Start med at lave en søgeordsliste

Det bør helt klart være det første step i din søgen efter gode søgeord, at du er skarp på, hvad det er du sælger. Din branche og dit produkt sætter rammen for den indledende brainstorm. Start med at lave en søgeordsliste, der er så præcis som mulig. Sælger du en eller flere produktkategorier, så skriv kategorien ned og herunder kan du så liste de unikke produkter som du sælger indenfor denne kategori. F.eks. Bluser: Rød bluse, Blondebluse, Silkebluse etc.

Søgeordsanalyse: brug Google søgning i din analyse
Slider

Alt efter hvor kendt dit brand eller produkt er, bør listen også indeholde brandnavn(e) og specifikke produktnavne og numre. Tænk over, hvad du ellers sender ud til dine kunder. Modtager de f.eks. kommunikation online eller offline via andre kanaler, hvor brand, produktnavn eller nummer er angivet, kan det påvirke deres søgeadfærd, således at informationerne indgår i deres søgen efter dit produkt.

Når du er færdig med din liste er næste opgave at bruge forskellige søgeordsværktøjer til at hjælpe dig med din søgeordsliste. Et af de mest brugte er Google Keyword Planner. Bruger du Googles søgeordsværktøj, skal du dog være opmærksom på, at det er en del af Adwords og derfor giver dig oplysninger om søgeadfærd og konkurrence i forhold til betalte søgninger. I Keyword Planner kan du indtaste ét eller flere søgeord, og få forslag til relaterede ord. En almindelig søgning på Google giver også indspark til hvilke andre søgninger, der relaterer sig til søgetermen.

Disse finder du nederst på søgesiden under overskriften: Søgninger relateret til [søgeord].

2. Inddrag din målgruppe i din søgeordsanalyse

Kender du din målgruppe godt og har du en kontinuerlig dialog med dem, så brug den viden til aktivt at verificere din liste af søgeord. Se på om dine kunder bruger disse ord, når de er i dialog med din virksomhed. Er der ord de ikke ville bruge eller er der ord de kunne tænkes at bruge, som du ikke har med på din liste? Det kunne eksempelvis være brugen af engelske eller mere moderne termer for dit produkt, hvis du har at gøre med en meget ung og trendsættende målgruppe. Omvendt er din målgruppe mere traditionel og måske ældre, ville det måske ikke falde dem ind at søge på en engelsk søgeterm for dit produkt.Undersøg hvad din målgruppe søger efter, når du laver en søgeordsanalyse

Brug også Google Search Console til at se på hvilke ord dine kunder finder dig på nu og især hvilke ord, der giver god konvertering. Dette kræver at du har en strategi for dit website og har opsat konverteringsmål. Er du nystartet eller har meget lidt dialog og viden om dine kunder, er dette et rigtig godt værktøj, men du bør dog alligevel også prøve at sætte dig i din målgruppes sted. Hvad og hvordan ville de søge, hvis de skulle finde dit produkt? Er der termer det ville være mere eller mindre sandsynlige at de bruger?

3. Tag stilling til volumen og søgeordskonkurrence

Ved at se på konkurrencen og volumen på de enkelte søgeordstermer får du yderligere hjælp til at prioritere din søgeordsliste. Selvsagt henviser konkurrence til, hvor populært ordet er hos annoncørerne, hvor volumen anviser antallet af søgninger. Angiver Google Keyword planner at konkurrencen er høj på et søgeord, men der samtidig er få søgninger, bør du overveje at nedprioritere ordet, omvendt bør du overveje at vægte ordet højere, hvis der er lav konkurrence, men høj eller mellem volumen.

For en mere nøjagtigt indikation af konkurrencen på dine søgeordstermer kan du sammenholde tal fra Keywords Planner med data fra konkrete søgninger på Google. I Keyword Planner kan du også hente viden om, hvornår der er flest søgninger på det enkelte søgeord. Brug denne viden til at planlægge den efterfølgende indholdsproduktion.

Held og lykke med søgeordsanalysen!

Med de 3 tips er du godt hjulpet på vej til at lave en god søgeordsanalyse, der vil være af stor værdi for søgeoptimeringen af dit website. Dette specielt når du efterfølgende skal i gang med at søgeoptimere indholdet. 

Husk at udarbejdelsen af analysen ikke er en engangsforestilling. Det er vigtigt, at du forsat overvåger relevansen af dine søgeord. Sandsynligheden er, at både din virksomhed og din målgruppe udvikler sig over tid.

Har du ikke mod på at lave hele analysen selv, så kontakt eNavigate, så hjælper jeg dig videre eller laver en professionel søgeordsanalyse for dig.

Læs også om, hvordan eNavigate hjælper Arkitema Architects med deres søgeoptimering.

Mobilvenligt website – er det nu også nødvendigt?

Ja, det er det, hvis du vil tage den andel af dine kunder, som besøger dit website fra deres mobil alvorligt. Gør du ikke det, så kan det i værste fald betyde tabt omsætning og fra den 21. april, at Google ser dit website som mindre relevant i forhold til dine konkurrenter.

Mobilvenligt websiteMed andre ord, har du ikke et mobilvenligt website, er du hverken relevant for dine brugere eller for Google. Brugerne har ikke lyst til at interagere med dit website på mobilen og Google lader dig rykke ned i søgeresultaterne.

For mange virksomheder kan det måske synes voldsomt irriterende, at Google nu vælger at favorisere de der har et mobilvenligt website. Hvorimod de, der allerede har tilpasset sig til den digitale virkelighed, hilser ændringen velkommen.

Det er blot værd at huske på, at du ikke skal tilbyde en mobilvenlig version af dit website for Googles skyld. Det skal du for dine brugeres skyld. Google skal blot servicere deres brugere og levere relevante søgeresultater af høj kvalitet, der er optimeret til brugerens enhed. Det krav kan de ikke leve op til, hvis de søgeresultater, de præsenterer på mobilen, ikke er mobilvenlige.

Den gode kundeoplevelse starter på mobilen

For rigtig mange brugere starter den gode kundeoplevelse på mobilen. Det er ofte den første indgang til mødet med din virksomhed. Derfor er det afgørende, at potentielle kunder får et godt førstehåndsindtryk. Får kunderne ikke en god oplevelse, når de besøger dit website på mobilen, fordi de ikke kan ramme menupunkterne og skal zoome for at se dit kontent og det dermed bliver svært at navigere rundt, så er dit website ikke særlig mobilvenligt.

På mobilen er der således nogle basiskrav, der skal indfries for at skabe en god brugeroplevelse. Fordi brugergrænsefladen er betydelig mindre end på en PC, er der selvsagt mindre plads at gøre godt med. Dermed er der en begrænsning for, hvor mange budskaber, menupunkter, knapper etc. du kan plastre dit website til med. Det kræver ofte et redesign og en prioritering af dit indhold. For de fleste er et såkaldt responsive design en rigtig god løsning, fordi det ikke kræver 2 x vedligeholdelse og produktion. Med et responsive design tilpasser design og indhold sig til den enkelte enhed. Et responsive website anbefales også af Google.

Er dit website mobilvenligt?

Du kan se om dit website er mobilvenligt ved at indtaste din website url i Googles test her. 

Desværre vil rigtig mange opleve, at de ikke lever op til de krav, som Google og dermed også deres brugere stiller. Der er således mange virksomheder, der får travlt, med at få tilpasset deres websites. Det forholder sig bemærkelsesværdigt nok også sådan for relativt store brands. Andelen af danske websites, der ikke er mobilvenlige er alarmerende stort. Det til trods for at undersøgelser forudser, at mobilshopping vil overstige PC i år. Derfor er der ikke så meget at diskutere, hvis du ikke vil miste omsætning og sakke agterud i søgeplaceringen på Google.

Din virksomhed bliver nødt til at tilpasse sig til den nye digitale virkelighed – og den er mobilvenlig!

Kontakt mig, hvis du har spørgsmål til Googles ændring og har brug for hjælp til at få et mobilvenligt website.