3 tips til den gode søgeordsanalyse!

Et optimalt udgangspunkt for enhver søgeoptimering er at vide, hvilke søgeord og termer, der skaber mest konvertérbar trafik til ens website eller webshop. Det kan en god søgeordsanalyse hjælpe dig med.

Opgaven kan synes lige til, idet de fleste kender deres produkter godt. Det virker derfor naturligt at sigte efter at rangere højest på søgemaskinerne på produktnavn eller service. Det kan der såmænd også være god ræson i, men du kan risikere at ramme ved siden af i forhold til hvilke søgeord og -termer din målgruppe bruger. Det er nemlig ikke sikkert, at de ord og termer du bruger internt i din virksomhed, er de ord din målgruppe bruger i sin søgeadfærd. Der er også en risiko for, at du vælger søgeord med meget høj konkurrence og overser ord, hvor både muligheden for en bedre konvertering er tilstede og hvor konkurrencen er langt mindre. Der er derfor god grund til at inddrage flere aspekter i din søgen efter de mest værdifulde søgeord for din virksomhed.

Her for du 3 tips til den gode søgeordsanalyse.

1. Start med at lave en søgeordsliste

Det bør helt klart være det første step i din søgen efter gode søgeord, at du er skarp på, hvad det er du sælger. Din branche og dit produkt sætter rammen for den indledende brainstorm. Start med at lave en søgeordsliste, der er så præcis som mulig. Sælger du en eller flere produktkategorier, så skriv kategorien ned og herunder kan du så liste de unikke produkter som du sælger indenfor denne kategori. F.eks. Bluser: Rød bluse, Blondebluse, Silkebluse etc.

Søgeordsanalyse: brug Google søgning i din analyse
eNavigate - søgeordsanalyse
Google søgning

Alt efter hvor kendt dit brand eller produkt er, bør listen også indeholde brandnavn(e) og specifikke produktnavne og numre. Tænk over, hvad du ellers sender ud til dine kunder. Modtager de f.eks. kommunikation online eller offline via andre kanaler, hvor brand, produktnavn eller nummer er angivet, kan det påvirke deres søgeadfærd, således at informationerne indgår i deres søgen efter dit produkt.

Når du er færdig med din liste er næste opgave at bruge forskellige søgeordsværktøjer til at hjælpe dig med din søgeordsliste. Et af de mest brugte er Google Keyword Planner. Bruger du Googles søgeordsværktøj, skal du dog være opmærksom på, at det er en del af Adwords og derfor giver dig oplysninger om søgeadfærd og konkurrence i forhold til betalte søgninger. I Keyword Planner kan du indtaste ét eller flere søgeord, og få forslag til relaterede ord. En almindelig søgning på Google giver også indspark til hvilke andre søgninger, der relaterer sig til søgetermen.

Disse finder du nederst på søgesiden under overskriften: Søgninger relateret til [søgeord].

2. Inddrag din målgruppe i din søgeordsanalyse

Kender du din målgruppe godt og har du en kontinuerlig dialog med dem, så brug den viden til aktivt at verificere din liste af søgeord. Se på om dine kunder bruger disse ord, når de er i dialog med din virksomhed. Er der ord de ikke ville bruge eller er der ord de kunne tænkes at bruge, som du ikke har med på din liste? Det kunne eksempelvis være brugen af engelske eller mere moderne termer for dit produkt, hvis du har at gøre med en meget ung og trendsættende målgruppe. Omvendt er din målgruppe mere traditionel og måske ældre, ville det måske ikke falde dem ind at søge på en engelsk søgeterm for dit produkt.Undersøg hvad din målgruppe søger efter, når du laver en søgeordsanalyse

Brug også Google Search Console til at se på hvilke ord dine kunder finder dig på nu og især hvilke ord, der giver god konvertering. Dette kræver at du har en strategi for dit website og har opsat konverteringsmål. Er du nystartet eller har meget lidt dialog og viden om dine kunder, er dette et rigtig godt værktøj, men du bør dog alligevel også prøve at sætte dig i din målgruppes sted. Hvad og hvordan ville de søge, hvis de skulle finde dit produkt? Er der termer det ville være mere eller mindre sandsynlige at de bruger?

3. Tag stilling til volumen og søgeordskonkurrence

Ved at se på konkurrencen og volumen på de enkelte søgeordstermer får du yderligere hjælp til at prioritere din søgeordsliste. Selvsagt henviser konkurrence til, hvor populært ordet er hos annoncørerne, hvor volumen anviser antallet af søgninger. Angiver Google Keyword planner at konkurrencen er høj på et søgeord, men der samtidig er få søgninger, bør du overveje at nedprioritere ordet, omvendt bør du overveje at vægte ordet højere, hvis der er lav konkurrence, men høj eller mellem volumen.

For en mere nøjagtigt indikation af konkurrencen på dine søgeordstermer kan du sammenholde tal fra Keywords Planner med data fra konkrete søgninger på Google. I Keyword Planner kan du også hente viden om, hvornår der er flest søgninger på det enkelte søgeord. Brug denne viden til at planlægge den efterfølgende indholdsproduktion.

Held og lykke med søgeordsanalysen!

Med de 3 tips er du godt hjulpet på vej til at lave en god søgeordsanalyse, der vil være af stor værdi for søgeoptimeringen af dit website. Dette specielt når du efterfølgende skal i gang med at søgeoptimere indholdet. 

Husk at udarbejdelsen af analysen ikke er en engangsforestilling. Det er vigtigt, at du forsat overvåger relevansen af dine søgeord. Sandsynligheden er, at både din virksomhed og din målgruppe udvikler sig over tid.

Har du ikke mod på at lave hele analysen selv, så kontakt eNavigate, så hjælper jeg dig videre eller laver en professionel søgeordsanalyse for dig.

Læs også om, hvordan eNavigate hjælper Arkitema Architects med deres søgeoptimering.

Tinne Bering

Tinne Bering rådgiver virksomheder om digital strategi og markedsføring. På eNavigates blog skriver hun faglige blogindlæg om digital markedsføring og trends.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.