Black Friday – udnyt årets største shoppingdag!

Med udsigt til at prisjægerne støvsuger webshoppen for de gode varer og tilbud har flere online forhandlere blandede følelser omkring Black Friday. Enkelte har valgt at melde sig helt ud. Faktum er dog, at Black Friday er kommet for at blive, så hvorfor ikke tage en mere intelligent tilgang til den store shoppingdag.

Alt tyder på at Black Friday igen i år bliver årets største shoppingdag. I 2017 købte danskerne ind for 2,117 mia. kr. ifølge Nets. Black Friday var samtidig årets største shoppingdag i de danske webshops. 

En intelligent tilgang til Black Friday kampagnen

Med mindre end en måned til Black Friday, er du nok allerede i fuld gang med at forberede til årets største udsalgsdag. Konkurrencen om at tiltrække sultne prisjægere er stor og derfor så vi også sidste år meget store prisreduktioner på både 50% og 70%.

Black Friday er kommet for at blive, så hvorfor ikke udnytte den store shopping dag mere intelligentVejen til at give konkurrenterne baghjul og skære igennem kommunikations støjen er måske nok, at kunne vise de største procenttal, men det giver samtidig en overordentlig reduktion i webshoppens dækningsbidrag. Flere webshops oplever at indtjeningen på julesalget reduceres både før og efter Black Friday. Den kloge forbruger har luret, at Black Friday er deres mulighed for at få julegaveindkøbet overstået til fordelagtige priser!

De store rabatter er ikke kun guf for prisjægerne, men bidrager også til at uddanne en generation af forbrugere, der forventer prisreduktioner. De er udstyret med mobiltelefoner og prissammenligningsværktøjer, der kan føre dem hen til den webshop eller butik, der kan levere den største rabat, på den vare de efterspørger. Kan du ikke levere den største rabat på den næste vare, som de har stillet skarpt på, så er de lynhurtigt videre til den webshop der kan. Disse kunder er per definition illoyale. For dem handler loyalitet alene om pris.

Udsalget behøver ikke kun at komme en illoyal kundeskare til gode. Formår du at lave en kampagne, der rummer fordele for kunden og din webshops indtjening, også på den lange bane, så er du på vej til at udnytte Black Friday på en mere intelligent måde. Dette kræver først og fremmest god planlægning og kreativ online kommunikation både op til, på dagen, og i de efterfølgende måneder.

Skru op for den digitale kommunikation før Black Friday

En vej til at sikre en større avance for julegavehandlen er, at have et massivt fokus herpå inden Black Friday. Det gælder om at skue op for kommunikationen og få forbrugerene til at tænke på julegaveindkøbet tidligt. Det bør kommunikeres til såvel nye som gamle kunder, men især de loyale kunder, der er tilbøjelig til at købe, uanset om de får rabat eller ej. Hvis de alligevel ville købe, er der ingen grund til at lade dem gøre det med rabat.

Metoder som at kommunikere ‘sence of urgency’ kan få kunderne til at skynde sig med at få julegaverne købt. Eksempler kan være at skrive, at der kun er få størrelser og farver tilbage eller bruge mere direkte kommunikation, som Skynd dig, inden de gode julegaver er væk.

Man kan også tænke i, at tilbyde fordele til kunder, der køber før en bestemt dato, samt at kommunikere til velkendte følelser omkring julen, såsom Undgå stress og jag. Køb julegaven nu!

Brug Black Friday til at komme af med sæsonvarer, få mere loyale kunder og indsamle nye kundeleads

Giv rabat på de rigtige varer

Det er en oplagt mulighed, at udnytte Black Friday til at få solgt ud af varer fra sidste sæson. I bestemte brancher er det nødvendigt at få tømt lageret, også selvom det betyder en markant reduktion i indtjening på den enkelte vare. Det kan på sigt betyde en større omkostning, hvis du brænder inde med gamle varer.

Uanset om du har varer, som du alligevel skal af med eller ej, er det dog ofte ikke nok kun at tilbyde rabat på disse, hvis du også vil have tilfredse kunder på Black Friday. Du skal derfor i god tid have kuglerammen frem og regne på lønsomheden, hvis du giver rabat.

Find den bedste rabatstruktur

Alt efter branche og målgruppe vil det være forskelligt, hvor stor en rabat du skal give, for at dine kunder vil opfatte det som et godt tilbud. Køb mere, spar mere, Sæt pris eller 2 for 1 pris og lignende kan også være alternativer til ikke at skulle kæmpe om den højeste rabatsats. Det vigtigste er igen, at dine kunder opfatter det som et attraktivt tilbud og at tilbuddet også er lønsomt for din webshop.

Lav loyalitetskabende tilbud

For at undgå at du kun tilfredsstiller prisjægerne, kan du bruge Black Friday til at give dine eksisterende kunder særlige tilbud eller adgang til specielle varer før alle andre. Loyalitetskabende tilbud vil være medvirkende til, at kunderne også i fremtiden vil handle i din webshop.

Få prisjægerene til at kommunikere din Black Friday kampagne for dig

Giv forbrugeren mulighed for at dele og anbefale din online kampagne, så den når ud til flere i din målgruppeKendetegnet for prisjægerne er, at de vil gøre hvad som helst for at få den bedste rabat. Samtidig er de mere end villige til at prale om sejren! Dette faktum bør du som ejer af en webshop overveje, om du kan udnytte til din fordel. De vil nok ikke være loyale på sigt, men måske kan du få dem til at dele tilbuddet til flere kunder, eller endnu bedre, at anbefale din webshop.

Indfang nye (relevante) kundeleads

Sørg for at udnytte den ekstra trafik du skaber på Black Friday. Har du øje for fremtidig indtjening og ikke kun fokus på her og nu gevinsten, så bør du forberede dig på at indsamle de mange nye potentielle kundeleads. På dagen bør du kommunikere de klare fordele. Det kunne f.eks. være fordele ved at tilmelde sig dit nyhedsbrev. Gem ikke kommunikationen væk og giv gerne ekstra fordele. Det vil bidrage til at tiltrække de mest relevante kundeleads.

Lige et sidste tip. Husk nu at sikre, at serveren kan klare den øgede trafik på Danmarks største shoppingdag!

Forlæng Black Friday kampagnen og skab mersalg

Med et effektivt loyalitetsprogram kan du konvertere den øgede trafik på Black Friday til mersalg både i juleperioden og i flere måneder fremadrettet.Efter Black Friday er overstået, forhåbentlig igen med omsætningsrekord, er det nu du skal sætte ind med et skarpt loyalitetsprogram. De nye kundeleads skal aktiveres og gøres loyale. Derved sikre du, at de i fremtiden også vil bidrage til at øge omsætningen i din webshop. Samtidig skal eksisterende kunder fastholdes så du får den sidste omsætning ind for julehandlen. Det kan kræve forskellig kommunikation. Det kan endvidere give mening, at kommunikere forskelligt til de kunder, der har købt på Black Friday og de der ikke har.

Eksempelvis kan du kommunikere til Black Friday kunder, at de pga. besparelsen har råd til mere:

Købte du julegaverne på Black Friday, er der måske råd til en ekstra gave til dig eller dine kære!

Ved du også, hvad kunderne har købt, er der potentiale i at kommunikerer mersalg. Fortæl dem derfor, hvad de glemte at købe, for at de får endnu mere ud af deres vare: 

Hov du mangler et cover til din mobiltelefon!

Med et effektivt loyalitetsprogram kan du konvertere den øgede trafik på Black Friday til mersalg både i juleperioden og i flere måneder fremadrettet.

For alle faser af kampagnen gælder det om, at tænke mere kreativt og skille sig ud på andet end pris.

Held og lykke med din Black Friday kampagne!

Mangler du mere inspiration og assistance til at lave din Black Friday kampagne, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Dette blogindlæg blev første gang publiceret d. 3. november 2016 og er sidenhen blevet opdateret med nye tal og tendenser.

Tinne Bering

Tinne Bering rådgiver virksomheder om digital strategi og markedsføring. På eNavigates blog skriver hun faglige blogindlæg om digital markedsføring og trends.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.